• Billede
    Espresso 4 Estates
    En meget aromatisk espresso med stor kompleksitet og dybde, stor fylde, let bittersød og delikat syrlighed.
     
    Espresso 4 Estates er en alsidig espresso af Arabica bønner fra fire enkeltfarme, og kan nydes som ren espresso og i espressodrikke med moderat mælk, fx Cappucino og Cortado. Især den livlige syrlighed spiller utroligt godt sammen med små portioner mælk, hvor frugten kommer frem i kaffen. Den kan dog også fint bruges i Caffe Latte eller andre mælketunge drikke. Den er kraftig nok til at give et godt samspil med mælken.   
     
    Indhold: 250 g

  • Billede
    Jaz de Rio Coco
    Rio Coco, Nicaragua
     
    Jaz er en forkortelse for kooperativet José Alfredo Zeledon, som ligger i 1150 meters højde i det naturskønne Rio Coco i det centrale Nicaragua. Vi har lysristet bønnerne for at netone kaffens naturlige karakter: God fyldig kaffe med fløjlsblød syrlighed og noter af chokolade og karamel. Medium styrke.
     
    Indhold: 250 g

  • Billede
    Kangocho Kenya
    Kangocho, Kenya AA+
     
    Kongochos opskrift på god kaffe er organisk, rig, rød, vulkansk jord i 1.900 meter over havet, samt færre træer pr. hektar, som giver god mulighed for pleje. Omhyggelig protokolstyret efterhøstbehandling inkl. vådfermentering, fulgt op af tørring ved speciel Kenya metode, African Raised Beds. Lysristet for at undgå bitterhed og understrege kaffens renhed og frugt. Elegant frugtig syrlighed, der balanceres af tung sødme. Intens aroma med noter af svesker.

  • Billede
    La Minita
    Tarrazu, Costa Rica
     
    Minita betyder Lille Guldmine. Plantagen er 300 ha og ligger i 1800 meters højde. Bill McAlpin har med stor viden og gejst udviklet sin plantage til en af de højst respekterede i verden. Efterhøstprocessen er helt unik, hvor kun 25% af de bedste bønner godkendes til "Single Estate La Minita". Mellemristet. Smagen er fyldig, livlig og sødmefuld. Perfekt modne bønner og en utrolig ren smag; clean cup. En af verdens bedste kaffer!
     
    Indhold: 250 g

  • Billede
    Rio Verde Bourbon
    Sul de Minas, Brasil
     
    Fra Estate Coffees egen højtliggende mark med 30 år gamle Arabica Yellow Bourbon træer. Træer som blev præmieret med udmærkelsen "Cup of Excellence" til Rio Verde i 1999. Vi har valgt at lysriste den vaskede Bourbon kaffe, så den fremstår fløjsblød og storladen i munden. Delikat fylde og uhyre fine aromaer henleder tankerne på ahornsirup, pecannødder og mørk chokolade.
     
    Indhold: 250 g 

  • Billede
    Tres Flores
    Baristakomponeret espresso. Råkaffen er produceret i økologisk- og fairtrade-certificerede kooperativer, hvor farmerne har daglig fokus på kvalitet. Derfor betaler vi extra premium udover fairtrade-tillæg.
    Mellemristet på espressoskalaen. Ren i smagen. Medium fylde, livlig og sødmefuld espresso kaffe.

  • Billede
    Valparaiso French roast
    Chimaltenango, Guatemala
     
    Finca Valparaiso ligger i 1524 meters højde på Blamjuyú-bjerget i det centrale Guatemala. French roast - en mørk ristning, hvor den langsommelige ristning udvikler bitter-sødme og dybde i smagen. Kaffens dynamik balanceres af en elegant syrlighed. Særdeles fyldig kaffe med god tyngde. Lang eftersmag.
     
    Indhold: 250 g

  • Billede
    Wotona B
    Wotona B. Coop, Sidamo ETHIOPIEN
    Wotona Bultuna produktionkooperativet  ligger i Aleta Wendo District i den berømte kafferegion  Sidamo og  tæller i alt  1664  farmere. Deres marker ligger meget højt, 1750-2100 moh, og dækker i alt 1026 ha. Her dyrkes guddommelig økologisk arabica  kaffe. Kaffen eksporteres af Sidamo Union. 

    Risteprofil – lysristet.  Arabica varietet – Etiopiske urkaffetræer.

    Smagsprofil - Ren cup, stor sødme. Let  kaffe med voluminøs  fylde. Mundfølelsen er fløjlsagtig med elegante florale noter i eftersmagen.
    Indhold: 250 g

  • Billede
    Yirgacheffe
    Yirgacheffe, Ethiopien
     
    Kaffe fra Shakiso Village i den sydvestlige del af regionen. Det er en af årets mest florale. Kaffen er et udvalg af originale ethiopiske arabica sorter og har gennemgået en nøje protokolstyret vådfermentering. Lysriste´t klassisk Top Yirgacheffe, elegant kaffe med fin balance. Floral og frugtig i koppen.


  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits