Opskrifter

Smagen af Danmark

Lynsyltet sild med rødløg, fennikel, enebær og norsk kommen
Lynsyltet sild med rødløg, fennikel, enebær og norsk kommen

Norsk kommen er den mest aromatiske kommentype i verden. I stedet for sild kan du fx bruge multe, laks eller makrel til denne tilberedning.

 

6 pers.

4 dobbelte sildefileter

1 rødløg

1 fennikel med top

6 enebær

6 norske kommenfrø

1 dl cidereddike

½ dl rapsolie

1 spsk sukker

Salt og peber

 
Dagen før: Fjern skindet fra sildefileterne og tjek for ben. Salt fileterne let, og læg dem i frysen i mindst 24 timer.

På dagen: Tag sildefileterne op, skær dem i helt tynde skiver og anret dem fladt på en stor tallerken eller et fad.

Ordn rødløg og fennikel, og hak begge dele helt fint, gem fennikeltoppen. Knus enebær og kommen. Kom det hele op i en gryde med eddike, sukker og rapsolie, og giv grønsagsmarinaden et hurtigt opkog. Lad den afkøle let.

Fordel den stadig lune marinade ud over sildene. Lad dem trækker ca. 10 minutter. Hak fennikeltop, og drys det ud over sildene før servering.


  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits