Opskrifter

Desserter

Brown Ale Is
Brown Ale Is

8 personer
 
Opskriften kræver en ismaskine.
 

Ølreduktion

5 dl Brown Ale øl (Jacobsen)
75 g sukker


Iscreme

190 g sukker
12 æggeblommer
½ liter mælk
½ liter piskefløde

 
Ølreduktion

I en gryde koger du Brown Ale og sukkeret ind (reducerer) indtil det fylder 2,5 dl
Lad det køle af

 
Iscreme
Giv mælken og piskefløden et opkog.

Pisk æggeblommer og sukker til en tyk og luftig blanding, 3-4 minutter. Tilsæt den varme mælkeblanding.

Hæld is-cremen tilbage i gryden og varm forsigtigt op og rør konstant med en træske til is-cremen begynder at blive tykkere. Når man trækker en finger over skeen, skal den efterlade et tydeligt spor (cremen må ikke koge og højst komme op på 85 C).

Tag gryden af varmen og sigt is-cremen ned i en kold skål og rør med mellemrum rundt i is-cremen i de næste 5 minutter.

Når øl-reduktion og is-cremen er kølet lidt af, blander du dem i en skål og sætter skålen i køleskabet.

Når is-cremen er køleskabskold, kommer du den i ismaskinen og kører den til den har konsistens som softice.
Kom den ud i en kold skål og sæt den i fryseren.

 
Hvis ikke du selv har mod på at lave opskriften, kan du købe den i Meyers Deli på Gl. Kongevej eller i Magasin i en version med dejlig rugbrødsknas. Du kan også skyde genvej ved at købe en kvalitetsvanilleis og blande med øl-reduktionen fra opskriften (det bliver dog ikke helt så godt som at køre det i ismaskine). Du lægger vanilleisen i køleskabet, indtil den bliver blød som softice og blander den så med den indkogte kolde øl-reduktion og fryser det let ind.

Øl-reduktionmængden i opskriften passer til 1,4 kg vanilleis, så kan du selv tilpasse det efter, hvor meget du behøver.
 
Læg mærke til, at der står gram og ikke liter. Det er fordi, der kan være ”sprøjet” meget luft ind i industriis; så vægten er et bedre sammenligningsgrundlag.




  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits