Opskrifter

Brød

Ølandshvedebrød
Ølandshvedebrød

Ølandshvedebrød

2 stk.

5,5 -6 dl koldt vand
25 g (2 spsk.) surdej  Se opskrift her
3 g gær - som et kirsebær.
400 g sigtet ølandshvedemel fra Mørdrupgård
200 g fuldkornsølandshvedemel fra Mørdrupgård
15 g havsalt

Tip: Kan du ikke få ølandshvemel fra Mørdrupgård, kan du købe bageriet Aurions ølandshvedemel -den har de i de i de fleste helsekostbutikker og fås både som finsigtet og grov.
Du kan evt. vælge at bage brødet på halvt hvedemel og halvt ølandshvedemel, hvis du ønsker lidt mere opbagning i brødet, men du mister så noget af den fantastiske smag fra ølandshveden.

Denne dej skal snarere piskes end æltes, da den er meget blød, og det er vigtigt at køre dejen meget elastisk, så der må nogle hestekræfter til – ellers vil man få meget flade brød ud af det.

Dag1: Rør vand, surdej og gær sammen i en skål,
Tilsæt sigtet mel, fuldkornsmel og salt, og pisk dejen på en røremaskine, først 3 minutter ved lav hastighed og derefter ca. 15 minutter på fuld hastigheh.
Lav en glutenprøve (se her)for at se om de jen evt. skal æltes lidt mere. Hæld den færdigæltede dej i en plastikskål smurt med koldpresset rapsolie, dæk den med husholdningsfilm eller låg, og sæt den på køl i 20–22 timer.

Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord, undgå at trykke eller trække i dejen, men del den forsigtigt på midten, og læg forsigtig brødene over på en meldrysset bagespade. Lad brødene efterhæve ca 1 time (måske enda 2-3 timer – vurder om den virker ”luftig”) på bagespaden.

Sæt en bagesten i ovnen, og lad ovnen varme op til 250°.
Skub forsigtigt brødene ind på den varme bagesten, og bag dem i 20–25 minutter. Køl brødene af på en bagerist.

Tip: Det kan være lidt svært at bruge en bagespade – så de første par gange kan du også bare lægge dejen/brødene på et stykke bagepapir og ”skyde” bagepapir med brød ind på bagestenen.
Har du ingen bagesten, varmer du bare ovnen op med en bageplade i og når ovnen og bagepladen er varmet op, skubber du bagepapir med brød ind på den varme bageplade.  


  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits