Martin Horn, f. 1973

 

Billede
Tidligere fastansat kok og underviser i Meyers Madhus.
Martin er født og opvokset i den fynske Morten Korch-idyl, Fåborg, hvor han nu er vendt tilbage til. Han er opfostret blandt madelskere og hårdt arbejdende hotelfolk, hvilket helt klart har været en stor fordel, da han udstod sin læretid hos madikonet, Erwin Lauterbach på restaurant Saison i Hellerup. Allerede under læretiden, fik vi i Madhuset lejlighed til at mærke Martins kvaliteter, da han var en af Morgendagens Stjerner i sommeren 2004. Efter sin læretid mellemlandede han på TV2-Lorry, hvor han i en periode var madmor for de hårdtarbejdende og kreative fjernsynsfolk på Frederiksberg. De gav modvilligt slip på Martin, som vi siden september 2005 har holdt gevaldigt godt fast på - lige indtil februar 2009, hvor Fåborg som sagt kaldte manden hjem.
Martin har nok husets mest avancerede humor – i hvert fald vælter humoristiske bemærkninger ud af ham, som skidt fra en spædekalv. Lille Katrine kan være stolt af sin far! Det kan Claus Meyer også!

  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits