Christian Skovdal Andersen f. 1973. Er oprindelig selvlært computerprogrammør. Efter i en årrække at have været selvstændig i IT branchen, besluttede han sig sammen med sin kompagnon Martin Larsen at stifte Ølfabrikken. Han har taget eksamen som Dansk Øldommer og optræder som dommer ved brygkonkurrencer – bl.a. ved de Skandinaviske Mesterskaber i håndbryg. Inspirationen til udviklingen af de mange øltyper hentes ved hyppige rejser til verdens større og mindre ølnationer. Udover bryggergerningen holder Christian jævnligt foredrag og skriver artikler om øl og brygning.


