Andreas Harder f. 1964. Har dansk-italienske forældre, er gastronom, vinelsker, eddikemester og rejseleder for kulinariske ekspeditioner til Toscana, Piemonte, Modena og Sardinien samt kogebogsforfatter. Hans madglæde er enorm og smittende. Med sikker sans for det italienske køkkens uomtvistelige kvaliteter har han, sammen med sin bror Thomas, skrevet "Ikke Altid Pizza", "Spis Brød Til" og "Brødrene Harders Italienske køkken" (Samlerens Forlag 1992, 1996 & 2000 og Høst & Søn 2006 ). "Ikke Altid Pizza" fik brødrene Det Gastronomiske Akademis æresdiplom for. Andreas har siden Madhusets start i 1999 været tilknyttet som eksterne underviser og blev i 2002 fast ansat i Meyers som eddikemester og produktudvikler. I 2005 udgav han sammen med Claus Meyer bogen ”Eddike, tilblivelse, tradition og køkkenbrug”. Andreas tog i 2007 på et 1’årigt studieophold til det mødrende Sardinien, med enkelte afstikkere til andre dele af Italien. Dette manifesterede sig i Andreas' seneste kogebog ”Mine Italienske køkkener” (Thaning & Appel 2007). Herudover er Andreas aktiv i den danske afdeling af Slow Food (læs mere her) og medskribent af den nye udgave af Det Danske Gastronomiske Akademis, Gastronomisk leksikon.


