Meyers Pommier Brune

Mørk, overgæret øl lagret på æbletræ fra Lilleø

Billede
Denne dobbeltgærede Pommier Brune er brygget på dansk pilsnermalt, lys Münchermalt og fire mørke specialmalte. Både første- og andengæringen er produceret af en belgisk hvedeølsgær. Øllet er humlet på Styrian Golding humle og lagret på æbletræ fra Lilleø, som vi selv har klarggjort og ristet. Øllet står mørk og kastanjefarvet i glasset. Duften er krydret med toner af karamel, ristet korn og chokolade. I munden er malten i fokus sammen med de komplekse sødmefulde aromaer, der holdes i skak af en solid humleafslutning.
 
Hvor kan den købes?
Pommier Brune koster DKK 70,- plus pant og kan købes i Meyers deli på Gammel Kongevej og sammen med mad ud af huset fra Meyers Køkken. Desuden leverer vi den direkte til din dør, når du bestiller den gennem vores webshop 
 
Begrænset oplag
Øllen skal opbevares mørkt og køligt. Den vil i så fald udvikle sig positivt, også efter den formelle udløbsdato. Øllet er produceret i et begrænset oplag på 6.000 flasker.
 
Anmeldelser
Øllen fik 5 stjerner i Information d. 6/3 2009. Læs anmeldelsen her
Den fik desuden rosende ord med i Berlingske Tidende d. 27/3 2009. De skrev bl.a. " Perfekt som
starterøl eller til hygge i sofaen".
 
Spise til øllet
Pommier Brune er født til at ledsage sprængt okse- eller kalvebryst med peberrodssauce, vildt, hamburgerryg, pastrami, koldt kød i det hele taget, for slet ikke at tale om postejer gerne med leverkarakter. Den går fortrinligt til stegt kalvelever med løg og bacon, indmad i al almindelighed og kan i øvrigt også ledsage både stegt and og gås. Prøv den også til stegt svinekød med en simpel pandesky.
 
Pommier Brune har det desuden rigtig godt sammen med svampe, f.eks. i risotto, pasta eller i sammenhæng med æg og den er glimrende i sammenkogte retter og bagefter i glasset. Den er generelt god sammen med krydret mad.
 
Øllet har også store kvaliteter i måltidets afslutning: til blåskimmeloste der ikke er for salte, men også til chokolade- kage, -mousse eller cremede desserter med karamelkarakter, arme riddere og honningkage.
 
Ingredienser
Dansk pilsner malt, lys Münchermalt, biscuit malt, amber malt, special B malt, chokolademalt, belgisk hvedeølsgær, Styrian Golding humle og ristet æbletræ fra Lilleø.
 
Claus Meyer & Nick Wilders recipe
 
Batch size - 25 hl
Total grain - 736 kg
Anticipated OG - 1.070 Plato - 17.10
Anticipated EBC - 58.9
Anticipated IBU - 27.4
 

  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits