Efter alt at dømme stammer modertræet fra Holstebro, hvor det menes at have stået i vognmand Møllers have siden midten af det 19. århundrede. Det blev udbredt fra planteskoler i Jylland omkring århundredeskiftet.
Træet er usædvanlig hårdført og kan blive meget gammelt. Det bærer fint, men frugten hænger ret løst hvilket formentlig er årsagen til at æblet - på trods af dets indlysende kvaliteter - ikke i dag dyrkes erhvervsmæssigt i Danmark.
Frugten er middelstor og uregelmæssig. Formen er fladrund, men nogle frugter kan godt være højtbyggede. Grundfarven er grøn og går efterhånden over til gul og guldgul. Kødet er gult med grønlige elementer. Det er fast, sprødt og tæt i konsistensen. Smagen er sødmefuld og subtilt krydret. Et herligt spiseæble.
Venus skal høstes træmodent i starten af oktober. Plukkes det for tidligt, når det ikke sit fulde smagspotentiale. Det lagrer fint og kan derfor sælges både i forlængelse af høsten og på den anden side af jul.

Køkkenbrug:
Venus er et fremragende madæble. Med sin sødmefulde smag er det bedst i dessertkøkkenet, hvor det giver en meget fin marmelade, en god grød og en fornem most.
Æbler: