Ildrød Pigeon som æblet også kaldes, menes at være identisk med Pigeonnet Jérusalem som oprindeligt stammer fra Normandiet og som antagelig er kommet her til landet gennem den kongelige Frugttræplanteskole i Odense. Pigeon har været anbefalet til dyrkning her i landet siden 1888. Træet kan blive meget gammelt. Sunde træer plantet i den sydlige del af Danmark i områder, som er gunstige for æbledyrkning, kan fint opnå en alder af 100 år. Træerne skal stå i fuld sol og de skal stå i læ fordi æblerne skal sidde længe på træet og udsættes for vekslende temperaturer for at blive godt farvede.
Æblerne er kegleformede, noget uens i størrelsen, og de er som regel ganske små med en højde på 5,5-6 cm.
Frugtkødet er hvidt eller rosenrødt og det er i gode år skørt. Smagen er karakteristisk syrlig-sødmefuld med en delikat bitterhed og fine mandelagtige aromaer. Pigeon karakteriseres med rette, ligesom flaskeæblet som ”vinøst”. Det er et fremragende spiseæble.
Vi plukker æblerne i oktober ad flere omgange. På høsttidspunktet er de kun røde på solsiden. De bliver derefter spredt ud på et net i plantagen hvor de i løbet af de efterfølgende uger vendes per håndkraft så sollyset efterhånden farver dem jævnt mørkerøde – skyggesiden bliver måske snarere rosenrød.

Køkkenbrug:
Ildrød pigeon giver en storslået kompot og den fint parfumerede smag er vidunderlig i most og sirup. Æblerne er nogle af de bedste vi har til henkogning. I det salte køkken kan de steges hele til vinterens retter, eller indgå i salater og andre kolde tilberedninger, som de beriger med deres særegne karakter, sprødheden og den smukke farve.

Æbler:
Discovery
Discovery