Kongelig Kortstilk (også kaldet Rød Korstilk til forskel fra Grå Kortstilk) er et af vores ældste æbler overhovedet. Det var med sikkerhed kendt i 1500-tallet og går muligvis helt tilbage til romertiden. Sorten danner sunde og kraftige, men ikke meget store træer. Kongelig Kortstilk er nok vores senest blomstrende æbletræ. Det er derfor ikke meget udsat for problemer med nattefrost. Kongelig Korstilk dyrkes ikke længere erhvervsmæssigt her i landet.
Frugten er lille, fladrund og ganske smuk. Grundfarven er græsgrøn. Dækfarven går imod orange-rød med striber af mørkerødt – nogle frugter har blot en rød kind. Kødet er grønligt med grønne årer. Det er fast og tæt og saftigt med en sødmefuld, meget aromatisk og fyldig smag. Måske vores allerbedste forårsæble.
Kongelig Kortstilk modner sent. Det kan spises med det samme, men vinder ved nogen lagring og har i det hele taget glimrende lagringsegenskaber.

Æblet høstes fra oktober og fremad – det tåler godt nogen frost.
Køkkenbrug:
Æblet har størrelsen imod sig, men faktisk er æblet med sine fornemme aromatiske egenskaber, uhyre velegnet til grød og kompot, - ja til æbledesserter i det hele taget, ligesom det fint kan bruges i det salte køkken.
Æbler:
Discovery
Discovery