Discovery
Discovery stammer fra Suffol, hvor det blev udviklet i 1962, antagelig som en krydsning imellem Worcester Pearmain og Beauty of Bath. Det er et svagtvoksende, kompakt og rundkronet træ.
Æblet er middelstort, buttet og rundt. Farven er pink gående mod postkasserød og dækker det meste af æblet. Det er saftspændt, sødmefuldt, ganske parfumeret og i det hele taget yderst velsmagende. Et af vore bedste spiseæbler.
Discovery er en af vore tidligste sorter. Vi plukker det ad flere omgange fra slutningen af august til slutningen af september.
 
Køkkenbrug:
Glimrende mostæble. Dejligt i salater, til desserter og i det salte køkken. Storartet i fromager, sorbet, is. Ikke egnet til stegning eller grød, kompot, o. lign.
 
Æbler:
  • Tip en ven
  • Print


Luk

Meyers Madhus | Nørrebrogade 52C 2200 Kbh N | Telefon 35 36 38 37
credits