Træet er stort og bredkronet og temmelig vandret voksende. Blomsterne er meget store, lysrosa, med brede kronblade og særdeles smukke. Træet kan blive meget gammelt og stadig være fint bærende, men tilbøjeligheden til kun at bære hvert andet år bliver med alderen mere udtalt.
Frugten er stor, 7-7,5 cm i højden, højtbygget og for det meste skævt og kantet. Grundfarven er matgrøn, men veludviklede frugter bliver efterhånden gyldengule i grundfarven. Solsiden bliver under opbevaringen rød-orange med striber af karminrødt. Kødet er fast, lidt groft, hvidgrønt, senere med et nærmest laksefarvet skær. Æblet er ikke særligt saftigt. Smagen er syrlig-sødmefuld og meget aromatisk. I perfekt træmoden tilstand er det et uhyre velsmagende bordæble, men høstes det for tidligt, er det uegnet til spisebrug.
Vi høster Boskoop fra og med slutningen af oktober. Det holder sig fint meget længe og er et af vore bedste lagringsæbler.
Vi høster Boskoop fra og med slutningen af oktober. Det holder sig fint meget længe og er et af vore bedste lagringsæbler.
Køkkenbrug:
Belle de Boskoop er et fremragende madæble. Til bagte æbler og alt slags æblebagværk, i kompotter, til grød, i salater og i det salte køkken, hvor det er godt at stege og vidunderligt i en mos med jordskokker, selleri eller anden hvid rodfrugt.

Æbler:
Discovery
Discovery